Om Spejdernes Genbrug

Om Spejdernes Genbrug

For at være spejder i Ravnehus Gruppe er det en forudsætning at deltage i Spejdernes Genbrug. I Ravnehus Gruppe har vi valgt at det er en forældreopgave at deltage i Spejdernes Genbrug, således at børnene og lederne kan fokusere på spejderaktiviteterne. 

Hvis man ikke deltager i Spejdernes Genbrug, opfylder man ikke forudsætningen for at være spejder i Ravnehus Gruppe.

VAGTPLAN FOR RAVNEHUS 2018

UgeDatoerGren
712. februar - 18. februar 2018Alle
159. april - 15. april 2018Alle
234. juni - 10. juni 2018 (Grundlovsdag d. 5. juni)Alle
3130. juli - 5. august 2018Alle
3924. september - 30. september 2018Alle
4719. november - 25. november 2018Alle

BOOKINGSYSTEM

Vi bruger et bookingsystem, hvor forældrene kan booke sig ind på hente- og tømmetur. I bedes tilmelde jer to opgaver/tjanser per spejderbarn, så vi er sikre på at få dækket alle opgaverne. For eksempel hvis I har to spejderbørn: kan I tage afsted to voksne (eller 1 voksen og 1 tropsspejder) fra familien til både tømme- og hentetjans samme dag, så skal I kun afsted en gang.

Vi vil bede jer om at melde jer to vagter så snart i har mulighed for at tage dem. Hvis i fortryder er det muligt at melde sig fra igen og tage en anden vagt. Men hvis man melder fra under 4 uger før vagten, er man selv ansvarlig for at finde en afløser. 

Brug linket her for at komme til bookingsystemet:

www.supersaas.com/schedule/spejdernesgenbrug/ravnehus

Brugen af systemet er - forhåbentlig - lige ud af landevejen:
1.       Første gang man skal bruge systemet skal man registrere sig som bruger.
2.       Når man er registreret som bruger kan man se de ledige jobs og tilmelde sig dem der passer en bedst.

Hvis man har glemt sit pass-word, kan man få det tilsendt

Når man er tilmeldt en vagt, er man selv ansvarlig for at finde en afløser, hvis man melder fra under 4 uger før vagten.

SPEJDERNES GENBRUG

Spejdernes Genbrug er en fantastisk ”virksomhed”, som ejes af de syv spejdergrupper i Furesø kiommune. Spejdernes Genbrug indsamler og sælger genbrugsartikler og udbetaler hvert år meget store beløb til det lokale spejderarbejde og til forskellige andre velgørende formål i lokalområdet, i det øvrige Danmark og rundt omkring i verden. 

HVAD BETYDER SPEJDERNES GENBRUG FOR RAVNEHUS?

Indsatsen i Spejdernes Genbrug betyder, at vi har væsentligt flere penge til spændende spejderarbejde. Indtægterne svarer stort set til det beløb, som det vi får ind i medlemskontingenter, så også for Ravnehus er det store beløb, vi taler om.

HVAD BESTÅR ARBEJDET I - OG HVOR TIT ER DET?

De 7 spejdergrupper og Sct. Georgs Gilderne skiftes til at indsamle effekter til Spejdernes Genbrug. Ravnehus har derfor opgaven hver 8. uge.

I Ravnehus Gruppe har vi valgt at det er en forældreopgave at deltage i Spejdernes Genbrug, således at børnene og lederne kan fokusere på spejderaktiviteterne. Forældrene til spejderne i de 4 grene (mikro, mini, junior og troppen), deles om at udføre arbejdet. Det vil sige, at forældre til spejdere i en enkelt gren kun har ca. to "tjanser" per spejderbarn per år. Det er en ret minimal indsats der giver et fantastisk udbytte for spejderarbejdet i Ravnehus! Vi er fuldt overbeviste om, at dén indsats vil I gerne yde for at være med til at sikre, at jeres børn får en god spejdertid Laughing

De opgaver der skal udføres når Ravnehus ”passer Spejdernes Genbrug” er følgende:

1) Tømme-hold
Hvert hold består af 3-4 personer, der tømmer "laden", som er spejdernes hus på genbrugspladsen, Gammelgårdsvej 79 i Farum. Laden skal ryddes hver dag og effekterne køres til hallen på Havremarken 10 i Farum.

Vi mødes kl.16.00 ved Hallen og vi er færdige omkring kl. 18.30. Vi opfordrer til at forældre og de store spejdere er sammen om tømme opgaven.

2) Hente-hold
Hvert hold består af 2 personer, der kører rundt i omegnen i vores varevogn og samler genbrugsguld efter en henteplan,som I får pr. mail et par dage før. Henteholdet kører mandag, tirsdag og torsdag fra 18.30 til ca. 21.00. Vi mødes ved hallen på Havremarken 10 i Farum.

TA' OP OG BESØG SPEJDERNES GENBRUG!

Vi under virkelig alle den oplevelse det er at se  Spejdernes Genbrug, så kom forbi Havremarken 10 den første lørdag i måneden kl. 10-13.

Første gang man ser hallen, kan man næsten ikke tro sine egne øjne: En kæmpe hal på 1.000 m2, det meste i to etager, i alt 1.750 m2 opdelt i 30 boder og områder med hver deres varegruppe. Derudover er der ca. 500 m2 udendørs område med møbler og meget andet. 

Alle der ser det bliver overrasket over, hvor stort og velorganiseret det hele er. Det er ikke et loppemarked, det er en kæmpe genbrugsforretning!